Kvinderoller og kasseroller -  i livets spil

Min søsters veninder er begyndt at få børn, de går til pilates, de studerer, de passer deres arbejde, og får børn ind imellem – børn som ikke sover om natten. Jeg bliver helt forpustet over alt det de når hver dag, men de ser nu også ofte trætte ud. De stiller så store krav til sig selv, at man spekulere på om det er det er det gode liv, og om det er helt sundt?

Hvis man anskuer Hans Jørgen Nielsens synspunkter set fra danske kvinders roller i dag, så er der store forventninger fra samfundets side, om at man både skal opfylde sin rolle som en god og omsorgsfuld mor, samtidig med at man skal få en god uddannelse, skabe sig en karriere, og måske også gerne bruge noget tid på velgørenhed eller i det mindste hjælpe i børnehaven med at male stakitterne en gang om året, eller bage økologiske speltboller til børnehaven hver 3. Onsdag, og det giver mange rollekonflikter, som Hans Jørgen Nielsen kalder ”sprækker”.    

I Hans Jørgen Nielsen tekst ”Livets spil” skriver han om hvordan eksistentielle situationer kan skabe sprækker, som gør os opmærksomme på, at vores liv består af roller i et spil. Spil som vi måske ikke er så bevidste om, og spil som skildrer en virkelighed, men måske også en virkelighedsflugt eller en tryghed, som er svært at leve uden. Man ved ikke altid at man spiller et spil. Vi spiller vores forskellige spil for at opnå vores mål. Men der kan opstå sprækker hvor man opdager, at man spiller et spil eller sprækker, når flere forskellige mål skal forenes samtidig, og de spænder ben for hinanden. Sprækker opstår således også, når vores roller kommer i konflikt med hinanden og vi pludselige erkender, at vi spiller mange spil. Det kan udløse en identitetskrise, som berøver os trygheden, men måske giver os en indsigt, og mulighed for at se det hele lidt ”ude fra ”.

Rollekonflikter, også kaldet interrollekonflikter i socialpsykologien ses næsten overalt. Vi senmoderne mennesker har påtaget os - eller bliver påduttet - så mange roller, at der nødvendigvis må opstå konflikter rollerne imellem. 

I det danske samfund stilles der mange krav til kvinder allerede i en tidlig alder. Undersøgelser peger på at gymnasiepiger er lige så stresset som topdirektører i erhvervslivet. Dette kan hænge sammen med, at der i samfundet stilles høje krav til unge kvinder, de skal se godt, klare sig godt fagligt og have et stort socialt netværk mv. Når unge kvinder skal ud på arbejdsmarked, kan de hurtigt blive valgt fra fordi en potentiel barsel kan afskrække en arbejdsgiver, hvorfor de skal være meget dygtigere end deres mandlige ”konkurrenter”.  

Kravene kan blive så mangfoldige og skrappe, at nogle kvinder vælger at ”melde sig ud” og dermed blive ”outsidere”. En outsider er ifølge Hans Jørgen Nielsen et menneske, som nægter at følge spillets regler, som stiller spørgsmålstegn ved den måde vi lever på, og som lever efter egne ønsker, men som ofte har været ude i en eksistentiel krise. 

Det fremgår af Hans Jørgen Nielsens tekst, at der var to reaktioner på spillet i 60’erne. Den ene var at stille sig uden for spillet, og at fastholde oplevelsen af at spillet var meningsløst eksempelvis ved at producere kunst, som stillede spørgsmålstegn ved spillereglerne. Den  anden var at opfinde sit eget spil, såsom at flytte i et kollektiv og dyrke biodynamisk landbrug.

Det gjaldt også kvinder, som smed BH’en, tog på ø-lejer, smed deres mænd ud, og klarede sig selv. De opfandt nok i højere grad deres egne spil frem for at droppe rollerne helt.   

Hans-Jørgen Nielsen fremsætter også i sin tekst en socialkonstruktivistiske idé om, at vores virkelighed fuldstændig defineres af sociale relationer. Men kun kvinder kan blive gravide og føde børn – hvilket kan gøre ideen om socialkonstruktivistisme problematisk, for selvom man kan argumentere for, at kønnene er sociale konstruktioner, så er der nogle biologiske forskelle – især i forhold til at føde børn, som jo er forbeholdt kvinder, og det undergraver ideen om de sociale relationer og virkeligheden. For virkeligheden er, at det er forbeholdt det ene køn at få børn uanset hvilken kontekst man sætter kvinder og mænd ind i, og det understreger behovet for at afhjælpe kvinderne - eller måske rettere arbejdsgiverne - økonomisk i forbindelse med barsel, og dermed mindske sprækkerne i rollerne. At få et barn er i øvrigt ikke et spil man blot kan melde sig ud af, når først barnet er på vej og er en kvinde længere i graviditeten end abortgrænsen, så fanger bordet. Det er også virkeligheden. 

Den franske sociolog Pierre Bourdieu er nok på nogle punkter mere nuanceret i sin holdning til menneskers adfærd i forskellige areaner end Hans Jørgen Nielsen. Bourdieu lægger vægt på habitus, det vil sige personlige erfaringer og de påvirkninger, som man har fået igennem livet. Bourdieu opererer med fire kapitaler som har indflydelse på ens habitus, nemlig symboler, økonomi, viden/kulturelkapital og socialkapital. 

Hvis man sammenligner Hans-Jørgen Nielsens ide om, at vi selv har stor indflydelse på hvilke spil vi deltager i, og hvilke roller vi påtager os, så mener Bourdieu at man kun kan spille med de kort, man har fået på hånden, og vi er mere fastlåste i vores adfærd og liv. Hvor Hans Jørgen Nielsen har den opfattelse, at mennesker i langt højere grad kan spille de roller de selv ønsker, hvis de vel og mærke er opmærksomme på selve spillet, og det at de spiller et spil. Sandheden ligger nok et sted i mellem deres opfattelser af hvordan vi mennesker agerer i livets spil.

Kvinder skal nok selv være mere opmærksomme på spillet, og at de rent faktisk spiller et spil - måske kan de nøjes med Hans Jørgen Nielsens spillers erkendelse af, at de indgår i forskellige spil og måske må spillereglerne også ændres.Kan kvinder selv eller måske samfundet afhjælpe sprækkerne i kvinders liv, og gøre rollerne mere homogene, så sprækkerne bliver mindre, og livet lettere at leve. Dels skal kvinder måske stille færre krav til sig selv, og begynde at betragte livet mere - set fra en outsiders side, og dels kan man fra samfundets side forsøge at gøre overgangene mellem de forskellige roller lettere, således at kvinder også kan opnå deres mål i livet, uden disse mange sprækker og rollekonflikter.  Den vinkel på samfundets mulighed for at afhjælpe rollekonflikterne tager Hans Jørgen Nielsen ikke rigtig stilling til.

 Vi har gennem de sidste 100 år haft mange tiltag, som dels skaffede kvinder ud på arbejdsmarked, og dels gav kvinder ret til ligebehandling og lige løn. For tiden bliver det debatteret i medierne om hvorvidt der skal være kvoteordninger for hvor stor en andel af kvinder, der skal være i virksomhedsbestyrelser.  Men også regler om at arbejdsgiverne får fuld kompensation for kvinders løn under barsel kunne afhjælpe presset på især unge kvinder i den fødedygtige alder. 

Det er også i samfundets interesse at kvinder kan kombinere karrierer og familieliv,  så der fødes børn og at kvinderne bliver på arbejdsmarked. Et eksempel på hvor katastrofalt en mangelfuld indretning af samfundet kan påvirke kvinder, så de ikke kan få både børn og en karriere ser man i Japan, Spanien og Italien. I Japan er det ligefrem sådan at unge kvinder er begyndt at fravælge parforhold og børn til fordel for deres arbejdsliv, og det samme glæder i Spanien og Italien. I disse lande er det sådan at der nærmest ikke eksisterer vuggestuer og børnehaver. Det betyder dog at der måske ikke i lige så høj grad, som herhjemme opstår rollekonflikter for den enkelte kvinde, da hun typisk kun kan vælge en af  rollerne. For samfundene har det dog store konsekvenser, da fødselstallene rasler ned, og udviklingen går i stå. Så hvis man ser på det danske samfund har vi jo på mange punkter gjort meget for at kvinderne ikke er tvunget til at  vælge en bestemt rolle, og samtidig forsøgt at afhjælpe rollekonflikterne, om end vi måske ikke er kommet helt i mål endnu.